Yoga er blevet en samlet benævnelse for en lang række traditioner med udspring i Indien. Ordet betyder forening. Men hvilken slags forening der er tale om er i allerhøjeste grad et fortolkningsspørgsmål. Nyere studier har vist at moderne yoga, som det trænes og forstås i vesten i dag, kan spores omkring hundrede år tilbage i Indien – og sandsynligvis er opstået under indvirkning af vestlig tænkning og kropsforståelse.
Denne indsigt giver en kæmpe frihed, fordi yoga ikke længere bliver tynget af en årtusindelang tradition, som alle forsøger at tage patent på. Moderne yoga behøver ikke henvise til og begrunde sig på fortiden. Det er en nyskabning, og den bliver stadig skabt og udviklet. Hvad yoga er skal stadig udforskes, undersøges og udvikles. Vi kender i høj grad den moderne yogas historie og vi kender de fejltagelser og begrænsninger, den er vokset frem af og sammen med. Yoga kan og skal gerne være noget andet og mere end det hidtil har været. Hele tiden under udvikling. Hele tiden virkeligt og forbundet til direkte, konkrete erfaringer.
Yoga betyder forening. Forening af modsætninger. Men en forening der netop ikke består i at modsætningerne ophæves. En forening, hvor modsætningerne opleves som det, der skaber helheden og meningen og åbningen. At kunne holde fast i en modsætning og holde den åben, at modstå fristelsen til enten-eller, det er yoga – på alle niveauer. Både i den fysiske træning og i den udvidende bevidsthed.
Jeppe-yoga er baseret på alle mine samlede erfaringer. Først og fremmest de mange, mange timer jeg har undervist og trænet. Men selvfølgelig også mine andre livserfaringer. Alt hvad jeg underviser har jeg selv opdaget og oplevet og set bekræftet igen og igen hos mine elever. Alt er blevet bekræftet i sådan grad at jeg kan stå inde for sandheden i det. Det udvikler sig hele tiden, men ingen af de grundlæggende elementer ændres, selvom forståelsen af dem bliver stadig finere og mere subtil. Med lånte ord vil jeg sige, at ’hvis jeg underviser i det samme i år, som jeg gjorde sidste år, så er jeg en hæmsko for den menneskelige udvikling’. Disse ord beskriver helt præcist min opfattelse og forståelse og erfaring. Sandhed er sandhed, mens vores forståelse af den skal helst hele tiden vokse og fordybes. Sandhed kan udtrykkes i principper. Og forståelsen og omfanget af disse principper vil så være det, der ændrer sig og vokser. Følgende er de grundlæggende principper i Jeppe-yoga:
Modsætning: Alle yoga-stillinger er baseret på dynamiske modsætninger. Det er forståelsen og aktiveringen af disse modsætninger, der åbner stillingen. De fleste stillinger er baseret på en eller to overordnede modsætninger, men indeholder også et utal af mindre modsætninger, som man kan bliver ved med at rejse ind i og som kaster klarhed tilbage på de overordnende modsætninger. Modsætningerne er det der adskiller yoga fra gymnastik og det meste anden kropslige træning.
Åbenhed: Yoga handler om åbenhed ikke om smidighed. Smidighed er typisk et følgeresultat af at træne yoga, og det er dejligt at blive mere smidig. Men det er ikke og skal aldrig være målet. Åbning og åbenhed opstår ved at aktivere modsætninger på en balanceret måde; når der trækkes i modsatrettede retninger med nogenlunde lige stor kraft så åbner det der er imellem – typisk et led. Det sammen gør sig gældende mentalt: Når modsætningernes uforligelighed kan rummes, så er det muligt mentalt at forholde sig åben.
Kommunikation: Åbenhed skaber mulighed for egentlig kommunikation. I min undervisning kommunikerer jeg verbalt, men i mindst lige så høj grad med mine hænder. Og jeg forsøger at skabe et rum og en atmosfære, der understøtter at yoga-undervisning er baseret på kommunikation. Og jeg mener, at jo mere elever er indstillet på og forstår at lytte både mentalt, men især med deres krop jo bedre bliver undervisningen. Hvis man helst er fri for at åbne sig i kommunikation, så kan man med fordel vælge nogle andre timer end mine.
Overkrop og ben: På det rent fysiske plan mener jeg, at hovedparten af de basale yogastillinger arbejder med at separere overkroppen fra benene. Men jeg oplever, at det alligevel er et element, der stort set bliver ignoreret i alle yoga-skoler. De afgørende udfordringer i henseende til separation er typisk låste hofter og spændte lår. Og forstået og anvendt fornuftigt arbejder stort set alle grundlæggende yoga-stillinger på at åbne hofterne. Rejsen frem til en bedre adskillelse mellem overkroppen og benene er lang og kræver meget tålmodighed; men det føles normalt dejligt undervejs og det er i sidste ende den adskillelse og intet andet, der kan sætte overkroppen fri. Og også benene kan, nu ikke længere fastlåst til overkroppen, opleve en hidtil ukendt grad af lethed og frihed.
